Personlig træning med Anne Walters
Mange af mine klienter ønsker eller er godt i gang med at definere, hvad sundhed er for dem. Mere specifikt i gang med at finde motivation til at bruge deres krop noget mere, at træne hensigtsmæssigt uden at pådrage sig skader, eller at tilpasse sin træning til en ofte travl hverdag for at forblive rask og sund igennem hele livet.
Som en del af min baggrund er jeg uddannet fysioterapeut og tager løbende kurser for at supplere mine egne faglige kompetencer. Dertil har jeg en baggrund indenfor coaching, styrkeløft og funktionel træning.
Med personlig træning hos mig lærer du at skabe positive tilstande for dig selv og få motivation til at blive stærkere og klogere på egen krop, når det gælder træning og bevægelse. Mit ypperste mål for dig er selvledelse og at gøre dig fuldstændig uafhængig af mig. Med den rette programlægning, restitutionsstrategi (søvn, væske, kost, stress m.m.) og dine ønsker i centrum, vil vi i samarbejde nå frem til dette.
Dit udbytte:
– Måling af kropssammensætning via kropsscanning
– Øget muskelstyrke og forbedret kondition
– Færdigheder som balance, koordination og bedre mobilitet
– Større kropsbevidsthed/bedre teknik
– Større oplevelse af glæde og velvære
– Gode vaner til at afhjælpe og forebygge livsstilssygdomme
– Klogere på dig selv – viden om effektiv træning samt skadesminimering
Ved henvendelse bestræber jeg mig på at svare dig inden for 48 timer. Vi vil i første omgang tage en snak omkring processen og dine ønsker via en telefonsamtale. Hvis du skulle have brug for et gratis møde inden opstartsfasen, så finder vi også en dag til dette. Dertil kombineres den personlige træning ofte med spørgsmål og rapportering via mail, så du løbende bliver fulgt op på, og din træning bliver tilpasset herefter.
Glæder mig til at møde dig.
Træningen foregår i Fysisk Form Amager, Lyneborggade 9, 2300 København S. Kontakt via mail: anne@fysiskform.dk
Personlig træner: Anne Walters
Uddannelse og kurser:
– RehabWeek2017, London
– Ido Portal – workshops
– Crossfit Certifikation level 1
– Crossfit Regionals 2014, 2015 og 2017
Fysioterapeut ved europamesterskaberne
– Fascial Movement Taping Seminar
RockTape Sweden
– Elevate 2013 & 2015
Coaching- og selvudviklingskurser
– Anthony Robbins, Mastery University
Unleash the Power Within, London
– Bachelor i fysioterapi
Professionshøjskolen UCC Nordsjælland
– Forskningsassistent New Zealand
v. Auckland University of Technology