CHRISTIAN KOCK-NIELSEN
Kompetencer:
Christian er uddannet fysioterapeut i 2011 og har siden da arbejdet hos Fysisk Form.
Han gennemførte efteruddannelsen inden for Mekanisk Diagnostik og Terapi/MDT (McKenziemetoden) i 2012 og uddannelsen inden for idrætsfysioterapi i 2014.
Igennem efteruddannelse og sit daglige praktiske arbejde, har Christian stor rutine og kompetence med diagnosticering og behandling af muskuloskeletale problematikker, og har særligt stor erfaring med lænde- og nakkesmerter herunder diskusprolaps og iskiassmerter, samt overbelastninger og skader af bl.a. knæ, skulder, hofte og fod/ankel.
Desuden arbejder Christian meget med patienter med hofte og knæ artrose (slidgigt), og varetager bl.a. også GLA:D-hold, der er målrettet personer med artrose.
Christian har stor interesse inden for idrætsfysioterapien og især inden for behandling og genoptræning af knæskader (fx korsbåndskader, meniskskader, springerknæ og løberknæ), skulderskader (fx labrumskader, impingement, luksationer og instabilitet), samt ankel- og hofteskader – både for udøvere der skal tilbage til elitesport, men også for motionister.